Alle investorer der investerer hyppigt fortrækker at få deres kurser i realtid. De fleste kurser der er gratis og tilgængelige er næsten altid 15 minutter forsinket og det kan betyde meget for den professionelle investor og derfor vælger mange at betale for denne service. Der er dog en stor forskel på hvor vigtigt realtidskurser er for den private investor, man skal hele tiden være klar over det er ekstra omkostninger som man skal have dækket ind. Grundlæggende afhænger det mest af ens investeringshorisont, hvis man investerer på langsigt, udnytter man ikke realtidskurserne ordentlig hvis man har betalt for dette. Hvis man til gengæld handler ofte for lidt større beløb kan det betyde meget at man får kurserne så hurtigt som muligt og derved når at reagere på opgang eller nedgang i aktiekursen.
Hvor kan man få realtidskurser?
Igennem sit pengeinstitut kan man få realtidskurser for de forskellige markeder, men det er selvfølgelig en service som ikke er gratis med mindre man får forhandlet en god aftale med sin bank. Der findes også en række hjemmesider såsom Proinvestor, Euroinvestor, Børsen, NPinvestor samt mange andre som også kan tilbyde realtidskurser, og det er værd at undersøge om de kan gøre det billigere end banken. Hvis man til gengæld ønsker gratis realtidskurser bliver det svært. Kan desværre ikke henvise til nogle bestemte sider hvor det er muligt, grunden er at det også koster penge for udbyderne af realtidskurser at få informationen fra fondsbørsen. Der er dog en mulighed for at kunne gøre det så godt som gratis i nogle banker, hvis man i stedet for at betale månedens basis vælger at betale for hver enkelt handel. Dette koster kun omkring 20-40 øre hver gang, men det er tit at banken glemmer at kræve dette gebyr. Det er nok det tætteste man kommer på gratis realtidskurser, men det er ikke nogen sikkerhed for at man ikke alligevel kommer til at betale. Førhen har visse hjemmesider kunne tilbyde gratis realtidskurser fra fondsbørsen, men det virker ikke til at være udbredt mere.
Bør man betale for realtidskurser?
Det hele afhænger af hvor meget og hvor tit man handler med aktier. Hvis man laver mange handler hver dag eller laver handler hvor det gælder om at reagere hurtigt som f.eks. ved opkøb af virksomheder, kan det være en god idé at finde en billig udbyder af realtidskurser. Hvis man bare investerer lidt her og der og måske har planer om at holde aktierne igennem længere tid skal man ikke bruge penge på realtidskurser.
