Bedste obligationer

Før man investerer i obligationer skal man altid vælge dem der passer bedst til ens risikoprofil, hvor meget risiko er man villig til at tage. Obligationer med høj risiko er...

Før man investerer i obligationer skal man altid vælge dem der passer bedst til ens risikoprofil, hvor meget risiko er man villig til at tage. Obligationer med høj risiko er måske et bedre valg for visse investorer, men langt de fleste vælger obligationer fordi de giver en mere sikker investering.  Måden på hvordan man kan vurdere risikoen ved den enkle obligation er kursrisikoen, hvilket betyder ændring i kursen grundet renteudsving. Man kan med fordel investere i obligationer med lav kuponrente og en lav kurs hvis man investerer for frie midler.  Dette skyldes at man kan undgå at betale skat på gevinsten hvis mindsterenten opfylder visse kriterier.

Hvad bør man være særlig opmærksom på

Der er flere ting man skal være opmærksom på.

  • Vælg obligationer der passer med din investeringshorisont.
  • Det kan være en fordel at sætte sig ind i skattereglerne, der kan være stor forskel i at investere for frie midler og pensionsmidler.
  • Køb kun obligationer der passer til din risikoprofil.
  • Det kan være en fordel at anvende obligationer sammen med en aktieportefølje.

Man bør også være særlig opmærksom på at man ikke kan trække kurstab fra i skat.

En generel anbefaling

Den generelle anbefaling er at man anvender obligationer til at nedbringe risikoen i en aktieportefølje. Hvis man derimod kun ønsker at investere i obligationer bør man fokusere på den effektive rente og udløbstidspunktet. Man bør investere i obligationer under kurs 100 for at sikre sig mod eventuelle kurstab når obligationerne når udløbsdato. Der gælder samme råd som når man køber aktier, nemlig at man prøver at holde omkostningerne nede, derfor bør man undgå investeringsforeninger og selv handle direkte på fondsbørsen. Obligationshandel er ikke så kompliceret som de fleste går og tror, men før man går i gang kan det være en god idé at man tager en snak med sin bank omkring obligationshandel.

About Jesper Pingel

Jesper er daglig redaktør af investeringsforum.dk. Jesper er uddannet cand. merc i Finance & International Business fra Handelshøjskolen i Aarhus.