C20 index

C20 indekset indeholder de 20 største børsnoterede danske virksomheder og går under den internationale betegnelse Large Cap index. C20 indekset kan sammenlignes med det tyske DAX 30, svenske OMX index...

C20 indekset indeholder de 20 største børsnoterede danske virksomheder og går under den internationale betegnelse Large Cap index. C20 indekset kan sammenlignes med det tyske DAX 30, svenske OMX index osv. C20 indekset er et godt sted at starte for den uerfarende investor som ønsker at investere i aktier, eftersom de fleste virksomheder er velkendte og information er let tilgængeligt. C20 indekset består af følgende virksomheder: Mærsk A & B, Carlsberg, Chr. Hansen Holding, Coloplast, Danisco, Danske Bank, DSV, FLSmidth, GN Store Nord, NKT Holding, Nordea Bank, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Sydbank, Topdanmark, Tryg, Vestas, William Demant Holding. De større børsnoterede selskaber er også forbundet med lavere risiko end de mindre selskaber som ligger i Mid og Small cap indeksene.

Hvordan bør man investere i C20 indekset?

Det er altid en god idé at investere i flere aktier af gangen for at sprede risikoen, man kan derfor med fordel investere i 15-20 forskellige aktier i C20 indekset. Disse aktier bør man beholde over en længere periode med en køb/hold strategi, passiv investering viser sig nemlig at være bedre end aktiv investering mange gange. Man kan selvfølgelig også anvende C20 indekset til at få erfaring med aktiehandel ved at spekulere i forskellige aktier, det er dog sjældent noget der giver det store afkast på lang sigt og er mange gange mere held end forstand. Hvis man ønsker optimal spredning af investeringen kan man blandt andet tilføje obligationer til sin portefølje.

Opkøb undervejs?

Danisco er for nylig blevet opkøbt og forventes derfor at blive tage ud af de danske C20 indeks. Men det er måske ikke den eneste danske virksomhed der vil forlade C20 indekset i den nærmeste fremtid. Udenlandske selskaber har fået øjnene op for større danske virksomheder der er kommet godt ud af finanskrisen og derfor kan der sagtens opstå nye opkøb af større danske virksomheder. En god idé er at holde øje med eventuelle opkøb da man kan få del i den kursstigning der opstår heraf. Det er selvfølgelig ikke noget der sker så tit, men det er en mulighed for at generere et udmærket afkast på kort tid. Vestas er især en virksomhed der er et muligt opkøb for de udenlandske konkurrenter.

About Jesper Pingel

Jesper er daglig redaktør af investeringsforum.dk. Jesper er uddannet cand. merc i Finance & International Business fra Handelshøjskolen i Aarhus.