Denne del af cigarguiden kigger nærmere på cigarernes geografiske oprindelse og hvilken betydning denne har. Som de fleste nok ved kommer de bedste cigarer fra Cuba, nærmere betegnet Havanna. Cigarerne herfra har en helt bestemt smag som ikke rigtig kan findes andre steder, det er dog meget individuelt om man fortrækker tobak fra denne region eller ej.
Cubas nabo den Dominikanske republik laver også fremragende cigarer. Tobakken herfra stammer oprindeligt fra Cuba og da klimaet er meget identisk er det nok det tætteste man kommer på de cubanske cigarer. Af andre lande der er storproducenter af kvalitetstobak kan blandt andet nævnes Brasilien, Ecuador og Honduras. Det vigtigste er dog at forstå at tobakken kan variere meget i smagen afhængig af den geografiske oprindelse.
Hvad drikker man til sin cigar?
Dette er også meget individuelt, men traditionstro drikker man Cognac til sin cigar, her bør man finde den klasse af cognac man fortrækker. Det er dog ikke alle der er tilhængere af cognac og whisky er derfor et godt alternativt. Der findes rigtigt mange typer af whisky, men med en god single malt fra Skotland eller Irland går man ikke helt galt. Den mindre udbredte drik til sin cigar er rom, hvilket i naturens forstand er lidt sjovt taget oprindelse i betragtning. En god mørk rom fra Caribien eller Mellemamerika kan fås til rimelige penge, og den lidt sødere smag fra rørsukkeret passer faktisk glimrende til en cigar. Et sidste segment af drikkevarer til cigar er Martini og cocktails hvilket er godt for den type mennesker der ikke fortrækker stærk alkohol eller bare synes bedre om noget andet. Hvad end man vælger så husk at have god tid til at nyde både cigar og drikkevarer.
Fjerde og sidste del af cigarguiden vil beskrive nogle af de kendte mærker af cigarer og deres karakteristika.
