Investering i GDR

Investering i såkaldte Global Depository Receipts (GDR’s) kan være en oplagt mulighed for private investorer der vil investere i flere virksomheder på udenlandske børser og især i vækstlande. Men hvad...

Investering i såkaldte Global Depository Receipts (GDR’s) kan være en oplagt mulighed for private investorer der vil investere i flere virksomheder på udenlandske børser og især i vækstlande. Men hvad er GDR egentligt? Et Global Depository Receipt er et certifikat udstedt af en depotbank som følger aktiekursen på et bestemt antal selskaber. Ved at investere i sådanne certifikater kan man nemt få opbygget en veldiversificeret portefølje som indeholder en lang række aktier. Det er også betydeligt nemmere for investorer at benytte sig af disse aktiecertifikater hvis man ønsker at investere i udviklingslande (vækstlande) og nye markeder, hvor det tit er svært at skulle handle med flere forskellige aktier.

Hvor kan man investere i Global Depository Receipts?

Flere internationale banker handler med GDR’er, der kan blandt andet nævnes: London Stock Exchange, Deutsche Bank, Bank of New York, Frankfurt Stock Exchange og Luxembourg Stock Exchange. Der findes dog mange andre udenlandske børser som også tilbyder dette produkt, men vær særlig opmærksom på handelsomkostninger ved de enkelt banker. Danske banker skulle gerne give dig mulighed for at handle med disse aktiecertifikater, men det er ikke altid muligt via din netbank. Når du investerer i Global Depository Receipts bør du også være opmærksom på valutarisiko da certifikaterne bliver handlet i udenlandsk valuta.

Grundlæggende anbefales det at man som privatinvestor kigger nærmere på denne investeringsform da det kan give en god adgang til nye markeder som man nærmest kun kan have nem tilgang til via investeringsforeninger.

 

About Jesper Pingel

Jesper er daglig redaktør af investeringsforum.dk. Jesper er uddannet cand. merc i Finance & International Business fra Handelshøjskolen i Aarhus.