Der findes utallige aktieindeks på det finansielle marked opdelt efter lande, størrelser eller sektorer. De fleste har kendskab til det danske OMX C20 indeks, som indeholder de 20 største og mest handlede aktier i Danmark. Indekset ændrer sig løbende i forhold til hvilke virksomheder der er repræsenteret og C20 indekset har løbende skiftet de forskellige virksomheder ud. Det er umuligt at nævne alle aktieindeks uden at det bliver uoverskueligt så derfor er der kun fokus på nogle af de mest kendte.
• S&P 500 fra Standard and Poor’s indeholder 500 af de største og mest handlede amerikanske aktier. Der findes dog få virksomheder i indekset der har hovedkvarter i et andet land end USA.
• NASDAQ er akronym for National Association of Securities Dealers Automated Questions. Indekset indeholder store virksomheder der er repræsenteret i elektroniksektoren.
• Dow Jones er amerikansk og dækker over flere forskellige typer af indeks såsom Dow Jones Average, Emerging Markets, Global osv.
• Euro Stoxx 50 dækker 50 toneangivende aktier fra 12 lande i eurozonen.
• DAX 30 er det tyske Large Cap indeks som indeholder de 30 største aktier på den tyske børs.
• Nikkei 225 er indekset for børsen i Tokyo og indeholder en lang række Japanske aktier.
Som sagt kan man blive ved med at nævne flere indeks, men det vigtige er bare at forstå at man som privat investor har en lang række muligheder for at sprede sin investering igennem flere indeks. Mange investorer vælger tit at fokusere på et indeks, men det kan tit være en fordel at udvide sit investeringsområde. Hvis man synes det er uoverskueligt at skulle investere i forskellige aktier kan man også investere i hele indeks igennem ETF fonde som er et udmærket alternativ for at sprede sin investering og samtidig minimere sine omkostninger i forhold til almindelige investeringsforeninger. Den generelle anbefaling er at sprede sin investering for at minimere risikoen, men også at udnytte muligheden for at investere i et bestemt område som passer med ens investeringsprofil.
