Mange har kendskab til Bear og Bull Market, og til dels også Deer Market, men nu er der endnu et nyt dyr i den ”finansielle have”. Wolf Market er en helt ny betegnelse for markedstrenden på kort sigt som hverken er Bull eller Bear Market. Et Wolf Market er karakteriseret af høj volatilitet, høj korrelation og hurtige vendinger i trenden, hvilket betyder at kurserne stiger og falder uden nogen egentlig retning. Bull Market er f.eks. karakteriseret ved en opadgående trend med stigende kurser mens at et Bear Market er karakteriseret ved en nedadgående trend med faldene kurser. I et Wolf Market er det simpelthen umuligt at vide hvilken vej det går, men der er høj aktivitet hvilket gør at man nemt kan tabe penge på sådan et marked. Grundlæggende er et Deer Market det modsatte af et Wolf Market, da et Deer Market er kendetegnet af lav aktivitet og de fleste investorer derfor er afventende overfor udviklingen.
Hvordan agerer man i et Wolf Market?
I et Wolf Market sidder man som privatinvestor i et usikkert investeringsmiljø der er præget af hurtige handler, hvor man både kan handle Short og Long. Short handel giver mulighed for at spekulere i faldende kurser og derved skabe afkast, mens Long er mere almindelig spekulation i stigende kurser. I et Bull Market bør man som investor gå Long, da trenden er opadgående mens i et Bear Market bør man gå Short ved hjælp af derivater, da trenden er nedadgående.
Advarsel – Pas på!
Hvis man befinder sig i et Wolf Market som privatinvestor bør man passe på. Der er store chancer for at man kommer til at tabe penge i sådan et markedet da det er præget af hurtige og professionelle handler. Som privatinvestor sidder du ikke altid med information der er up-to-date eller generelt den nødvendige information og derfor er der stor sandsynlighed for at du taber penge i sådan et marked. Man kan selvfølgelig gardere sig ved at investere i mindre risikofyldte aktiver og afvente at trenden ændrer sig til enten et Bull eller Bear Market.
